Idé til Træinformations hus

“Videns- og Formidlingscenter
for Træ”

Afgangsprojekt fra Arkitektskolen

Signe Sand er nyuddannet fra Kunstakademiets Arkitektskole. Som del af sit afgangsprojekt, har hun tegnet et projektforslag til, hvordan Træinformations hus kunne se ud. I projektet har Signe lagt vægt på træets fantastiske kvaliteter, og modellen har hun bygget i forskellige træsorter.

udstilling

Signe fortæller ”Da jeg tidligt valgte at mit afgangsprojekt på en eller anden måde skulle omhandle træ, var samarbejdet med TræInformation en unik mulighed for at projektet kunne rumme materialet på både programmatisk og tektonisk plan. Mit projekt er et videns- og formidlingscenter for træ, og jeg ønskede at imødekomme TræInformations ønsker om en udvidet organisation med øget brugerflade i et hus, der illustrerer træets fantastiske kvaliteter i hjertet af København.”

Signe har kaldt sit projekt for ”Videns- og Formidlingscenter for Træ”, og hun forklarer, at ”udgangspunktet for mig har været at skabe en bygning, der programmatisk rummer formidling mens at bygningen selv afspejler mulighederne i at bygge i træ.”

”Videns- og Formidlingscenter for træ” har derfor, ud over flere kontorarbejdspladser end organisationen råder over i dag, blandt andet en inden- og udendørs udstilling i stueetagen, konferencesal med plads til 50 deltagere og mulighed for udvidelse, et materialearkiv samt et træværksted.

Signe har forsøgt at anvende træ i byggeriet så meget som muligt: i gårdrum er der beklædt med træ i belægningen og udvalgte klimaskærme samt den bærende konstruktion er i træ med samlinger, der ses mest muligt. Samme belægning i endetræsfliser er både inde og ude.

Mikael Koch, direktør hos Træinformation, siger om Signes projekt “Det er glædeligt at se, at en ny generation af arkitekter har fået fornyet fokus på træet og dets potentiale både som byggemateriale og rent arkitektonisk, men også dets miljøpotentiale. Vi håber at Signe har inspireret sine medstuderende, og vi ved, at der har været andre spændende afgangsprojekter i træ i år.” og tilføjer “Vi arbejder i øvrigt på at imødekomme denne interesse ved at muliggøre studentermedlemskaber af Træinformation via Unilogin i løbet af sommeren.”

Singes projekt er tegnet i hånden og bygget i forskellige træsorter på Arkitektskolens træværksted, herunder samlingsdetaljer i 1:10.

1

2

3 - Kopi

5

6

Snit_1_50 - Kopi

 

isometri_1_50

facadedetaljer_1_20