Ny bæredygtig staldbygning

Tagkonstruktion inspireret
af japansk byggeprincip

 

Ny bæredygtig energiskabende staldbygning

Stald2

Stalden er bygget med henblik på at kunne udvikle en bæredygtig økologisk produktion af jersey-kalve. Henrik Terkelsen er meget optaget af udviklingen i landdistrikterne og som økolog tilstræber Henrik Terkelsen at stalden er blevet et bæredygtigt byggeri.

Beskrivelse af Henrik Terkelsen, Toftegaard
Billeder af Mikael Koch, Træinformation

En bæredygtig stald
Det bæredygtige forhold ligger i, at staldens hovedkonstruktion er bygget af træ. Træ er verdens mest klima- og miljøvenlige råstof, bl.a. fordi det er CO2-neutralt. Det betyder at brugen af træ næsten ikke belaster atmosfæren med ekstra CO2. Forklaringen er at træer fjerner CO2 fra luften mens de vokser, og når det efter brug brændes eller rådner, frigives denne CO2 igen, og kan optages af andre træer. Det kræver dog at der genplantes skov hvor træet er fældet, og det er sket i dette tilfælde.

Et andet bæredygtigt forhold ligger i at alt træet i stalden stammer fra Glænø Klinteskov, som ligger i en afstand af omkring 1 km fra hvor stalden er bygget. Træet blev som stammer transporteret til hvor stalden er bygget, og opskåret til konstruktionstræ på stedet, med mobilt savværk.  Herved er energiforbrug til lange transporter af materialer undgået, hvilket ellers er konsekvensen når man f.eks. anvender stål til hovedkonstruktion, som er helt almindeligt i traditionelt landbrugsbyggeri.

Det opskårede træ har ligget til naturlig tørring i omkring 1 år, og herved opnået det rette fugtindhold, uden anvendelse af energi. Staldens indvendige flademål er 16m x 30m, og dækket er støbt uden niveauforskydninger. Denne dimensionering er valgt, ikke kun fordi det giver gode forudsætninger for en rationel indretning til kvæget, men også fordi det er minimums målene for en ridehal. Herved er det indbygget i projektet, at bygningen i fremtiden også vil kunne anvendes til andet end en kvægstald, således at bygningen også funktionelt er tænkt bæredygtigt.

 

Stald3

En ressourcebesparende stald
Tømmerkonstruktionen er et ”nyt” konstruktionsprincip, udviklet til dette projekt med det mål, at minimere forbruget af træ. For at nå dette mål har jeg samarbejdet med professor på Kunstakademiets Arkitektskole Olga Popovic Larsen, hvis speciale bl.a. er konstruktioner i træ. Konstruktionsprincippet bygger på gamle japanske træ konstruktionsprincipper, og udfordringen har været at konstruktionen har skulle kunne klare hele staldens 16m bredde uden understøttelser.

Derudover har det været hensigten, at konstruktionen skal være ukompliceret at opføre, således at den kan virke som forbillede for andre byggerier i landbruget. Alt tømmer i konstruktionen er således halvtømmer, som er til at bære med håndkraft, og stort set alle samlinger af tømmer er blevet gennemført alene med stålbolte.

Staldens konstruktion er endvidere udført således, at volumen i stalden er blevet så stort som muligt, hvilket sammen med naturlig ventilation i stalden sikre et godt indeklima for kvæget uden behov for opvarmning. Den naturlige ventilation er således også et ressourcebesparende tiltag.

En energiskabende stald
Da stalden er en såkaldt løsdriftsstald, skabes der, ved strøelse i løsdriftsarealet i sammenhæng med dyrenes efterladenskaber, en såkaldt dybstrøelsesmåtte. Denne måtte bliver tykkere og tykkere hen over vinteren, da der strøs dagligt. I dybstrøelsesmåtten foregår en komposteringsproces, som udvikler mellem 30 og 70 grader C. I den nye stald vil en del af denne varmeudvikling vil blive udnyttet til opvarmning af stuehuset, via et slags jordvarmeanlæg etableret i betondækket under dybstrøelsesmåtten. Jeg kalder dette for et “dybstrøelsesvarmeanlæg”, og der er nedstøbt 600 m varmeslanger i betondækket til at trække varmen ud. Dette er også et udviklingsprojekt, som jeg samarbejder med firmaet Klimadan om, der er eksperter i etablering af varmevekslere i landbrugsbyggerier.

Dette anlæg vil, i kraft af den høje varmegrad i dybstrøelsesmåtten, kunne fungere med et langt mindre forbrug af strøm til pumper og kompressorer, end et traditionelt jordvarmeanlæg, som arbejder på grundlag af omkring 6 grader C. Anlægget er endnu ikke færdiggjort i stuehuset.

 

Stald4

Staldens arkitektur
Jeg er både kvægproducent og arkitekt maa med et svendebrev som tømrer, så jeg har prioriteret ikke kun at nytænke staldbyggeriet funktionelt og teknisk, men også arkitektonisk. Mit samarbejde med Olga Popovic på Kunstakademiets Arkitektskole, har kvalificeret det arkitektoniske aspekt i staldens konstruktion, som derfor også er udviklet til at være et element i staldens arkitektoniske udtryk.

Arkitektonisk er stalden blevet udformet, så den tilpasser sig gårdens øvrige bygninger, med et klart nutidigt arkitektonisk udtryk. Stalden er 30 m lang og 16 m bred, med en facadehøjde på ca. 4 m og en taghældning på 30 grader. Målene svarer stort set til målene på den eksisterende ladebygning, som den nye stald er placeret parallelt med, symmetrisk omkring stuehuset. Herved tilstræbes en klassisk gårdstruktur, samtidigt med at det samlede anlæg bliver roligt og harmonisk.

Materialemæssigt afspejler den nye stald også den eksisterende ladebygning, der har hvidkalkede facader og gavle samt trempel med træbeklædning, og en tagkonstruktion, der er udført som traditionel tømmerkonstruktion. Den nye stald vil blive hvidkalket på facadernes nederste ca. 1,5-2 m støbte og pudsede del (er ikke færdigt endnu), som dækker over dybstrøelsesbassinet, idet de resterende ca. 2m af facaderne bliver udført i træ som en bærende del af trækonstruktionen. Dette vil senere blive forsynet med åbne vandrette trælameller, som sammen med et rytterlys i hele staldens længde, sikre ventilation i stalden.

Taget er belagt med sorte B7 bølgeeternitplader, svarende til den parallelle lade bygning. Tagfladen er trukket langt ud over facaderne med et stort udhæng, funktionelt for at beskytte den åbne del af facaden mod regn og sne, og arkitektonisk for at få hele tagfladen til at fremstå let og næsten svævende over bygningen.

Den sorte farve på træværk og gavle er valgt så bygningen fremstår mindst voldsom i landskabet, og porte og døre vil blive malet i en mørk vogngrøn farve (er ikke færdigt endnu), svarende til ladebygningens porte og døre.

Formidling
Stalden er tænkt som en prototype og dermed forhåbentligt et udviklingsprojekt til inspiration for andre bæredygtige staldbyggerier. Jeg har således både under og efter byggeriet haft mange besøgende, såvel enkeltpersoner som grupper, som jeg har fortalt om projektet til. Projektet har også fået meget omtale i lokale aviser, og TV Øst har fulgt projektet med flere indslag.

I forbindelse med opskæringen af træet har jeg endvidere haft flere elever fra Skovskolen i praktik, således at byggeriet er indgået i deres uddannelse. Flere elever har taget eksamen på baggrund at projektet, i øvrigt med mig som censor.

Projektet er støttet af
LAG, Landudvikling Slagelse
Ministeriet for Fødevarer, landbrug og fiskeri / Naturstyrerlsen
Foreningen Dyrenes Beskyttelse

 

Stald1

 

Kortfattet beskrivelse af min økologiske slagtekvægsproduktion, som den nye stald anvendes til.

Om Toftegaard
Toftegaard er beliggende på Glænø, som ligger ud for Sjællands sydvendte kyst, ca. 12 km øst for Skælskør. Ejendommen er på ca. 24 ha., som ud over kvægproduktionen med de dertil hørende eng- og græsningsarealer dyrkes med økologisk planteavl, herunder foder til kvæget. Jeg er således selvforsynede med foder og halm. Hele Glænø er et Natura 2000-område, og kvæget medvirker via afgræsningsaftaler til naturpleje på en stor del af øens engarealer.
Her i 2017 har jeg i alt 76 st. kvæg med køer, kalve og stude, hvilket er mere end en fordobling af kvæg i forhold til inden den nye stald blev bygget.

En specialiseret, bæredygtig produktion
Min primære produktion er Jersey kalvekød, idet jeg opfeder jersey-tyrekalve, som mælkeproducenter ikke har nogen økonomisk interesse i, og som derfor ellers bliver aflivet umiddelbart efter fødslen. Jeg har altså en bæredygtig nicheproduktion, Bæredygtig, fordi jeg udelukkende anvender et spildprodukt fra andre fødevareproducenter til at fremstille et kvalitets-fødevareprodukt af.
Jeg opfeder ”overskuds” tyrekalvene på to måder:
For det første består produktionen af de såkaldte “økologiske jersey-græskalve”, et koncept, der er udviklet i samarbejde med Økologisk Landsforening og Foreningen til Dyrenes Beskyttelse. Her køber jag for hver nyfødt tyrekalv en ammeko, og så går de her på Glænøs enge i ca. 8 måneder sammen indtil de bliver slagtet.

Konceptet har modtaget Børsens Fødevarediplom og Børsens overordnede Fødevarepris for 2010/11 for det bæredygtige koncept og det “fantastisk velsmagende kød”.

Jeg har endvidere modtaget Økokød’s Skulderklap pris 2014 for denne produktion.
Den anden måde er at jeg køber tyrekalvene når de er tre måneder gamle og er kastreret (studet), og så har jeg dem i to år før de bliver slagtet.
Den nye stald anvendes til begge produktionsformer.

Udviklingspotentiale
De seneste års udvikling har vist, at der er et stort afsætningsmæssigt potentiale for min bæredygtige, økologiske kødproduktion. Det ligger i høj grad i lokalområdet, hvor antallet af både private og professionelle kunder er stigende, men jeg har også mange kunder i København, hvortil jeg køre med kølebil hver gang vi slagter, Jeg deltager aktivt i projekter i Slagelse Kommune vedr. lokale fødevarer, og det er min overbevisning, at netop en specialiseret fødevareproduktion som min, er et vigtigt erhvervsmæssigt tiltag i landdistrikternes yderområder, også beskæftigelsesmæssigt. Jeg afsætter primært direkte til private kunder, men afsætter også kød til økologiske restauranter i København.

August 2017
Henrik Terkelsen