The detail is dead – long live the detail

Pris: 120,00 kr.

Medlemspris: 120,00 kr.

Priser ekskl. moms

Varer leveres fragt- og gebyrfrit i Danmark til erhvervsadresse eller GLS pakkeshop.

Bogen opsamler et større symposium, som blev afholdt en dag i maj 2017 i samarbejde med Velux Visiting Professor, Ulrich Knaack, fra TU Delft. I bogen kan man læse de enkelte deltageres bidrag samt de spørgsmål fra salen og svar fra panelet, som fulgte om eftermiddagen.

Arkitekturens detaljer taler ofte deres tydelige sprog. De afspejler en forståelse af verden, en økonomi, en æstetisk vilje – ligesom de viser en viden om materialer, bygningsfysik og perceptoriske virkemidler. Detaljer er derfor vigtige og har i arkitekturhistorien ligefrem været retningsgivende for store bevægelser eller ny arkitektur.

To klassiske eksempler er; Adolf Loos som provokerede allerede i 1908 med sit skrift; ”Ornament og Forbrydelse”, der anfægtede den bevidstløse dekorationsiver blandt datidens arkitekter. Ligeledes ”Less is more”, dikteret af Mies van der Rohe i 1947 opsummerede hans søgen efter en minimalistisk fremtoning, hvilket førte til et rendyrket og præcist artikuleret udtryk i hans arkitektur.

I dag skrives der ikke på samme måde manifester om detaljens betydning i eller for arkitekturen. Men det ændrer ikke på, at det måske er mere vigtigt end nogensinde at bringe denne ’lille’ arkitektoniske verden i fokus. I dag er byggeriet dikteret af en økonomisk styring, der ikke efterlader meget plads til grundige detaljestudier eller legende eksperimenter.

Nutidens effektiviserede industrialiserede byggeprocesser søger primært at eliminere en mulig fremkomst af en ny detaljeverden – der er hverken tid eller råd – og arkitektoniske detaljer betragtes ikke som ’nødvendige’ eller væsentlige.

I maj 2017 afholdt CINARK i samarbejde med VELUX Visiting Professor, Ulrich Knaack, fra TU_Delft Symposiet ”The Detail is Dead – Long Live the Detail”. Her blev en række førende danske og nordeuropæiske arkitekter, forskere og virksomheder inviteret til at diskutere og give deres bud på ’den arkitektoniske detalje’ og de udfordringer de ser i dagens byggeri.

Indlæggene er nu blevet kondenseret og redigeret i en bog med samme overskrift.

Bogen er på engelsk og er på 144 sider

Manuskript: Simon Sköld, Anne Beim og Ulrik Stylsvig Madsen
Redaktion: CINARK
Udgave: 1. udgave 2018, 114 sider
Copyright @CINARK
ISBN nr: 978-87-7830-979-2