Nyt psykiatrisygehus i Slagelse

Flot svungen trappeforløb

Psykiatrihus bliver hædret

Slagelse Kommune præmierer det nye psykiatrisygehus i Slagelse samt en bæredygtig staldbygning i Skælskør med en bygningspris.

Dommerkomiteen bestod blandt andet af Træinformations direktør, Mikael Koch, som særligt hæfter sig ved det flotte svungne trappeforløb i sygehuset.

Psykiatri1

Det nye psykiatriske sygehus i Slagelse afspejler en ny åben tilgang til indpasning af et behandlingssted for psykiske lidelser i det omkringliggende bylandskab. Bygningens stueplaner er tænkt med en høj grad af transparens mod de udendørs friarealer. Dette sammenholdt med det fint dæmpede og stemningsfuldt tonede farvevalg fra rum til rum, forbindes på forbilledlig vis med at understøtte et behandlingskoncept, der tager afsæt i at gøre fællesarealerne til rolige, afbalancerede og dermed imødekommende rum; for både patienter, pårørende, ansatte såvel som den offentlighed, der frit kan passere igennem i dagtimerne.

Psykiatri3

Bygningens indre venlighed i form af nøje sammentænkte materialevalg og et generøst kantinerum med de smukt svungne trappeforløb, der som et skulpturelt lodret sammenbindende greb rejser sig på tværs af etager, vidner om en stor omhu for vigtigheden af at tænke en psykiatrisk bygning indefra og ud. Slagelse Kommune kan med dette bygværk bryste sig af, at have fået et meget sjældent eksempel på et offentligt sygehus, hvor arkitekturens betydning for dagligdagen i behandlingen af medmennesker understøttes gennem form og materialer på fornemste vis.

> Læs mere om projekterne på Slagelse Kommunes hjemmeside