Lovligt træ

Guide til de europæiske regler for handel og anvendelse af lovligt træ.

Lovligt træ

Alt træ der omsættes i Europa, USA og Australien skal være lovligt fældet

Forbud mod ulovligt fældet træ

EU indførte i 2013 et fuldstændig forbud med import og handel med træ, der ikke kan dokumenteres lovligt fældet.

På samme måde indførte USA allerede i 2008 og Australien i 2012 forbud mod handel og anvendelse af ulovligt fældet træ. Baggrund er vedvarende problemer med illegal tømmerhugst og handel med illegalt fældet træ fra både troperne og fra tempererede skove.

Ulovlig tømmerhugst har omfattende negative økonomiske, miljømæssige og samfundsmæssige virkninger både nationalt og globalt for det betyder:

  • at de berørte lande hverken har kontrol med fældning af skovene eller indtægterne
  • at levevilkår for lokalbefolkningen forringes samtidig med at naturen forarmes
  • at lovligt og bæredygtigt skovbrug udsættes for urimelig konkurrence

Med de internationale initiativer er beskyttelsen af verdens skove mod illegal fældning sat i system, så skovressourcerne kan bevares.

EU Tømmerforordning
EU Timber Regulation (EUTR) trådte i kraft den 3. marts 2013 og er en EU-forordning, der gør det ulovligt at placere ulovligt træ på EU-markedet.

Den omfatter både træ- og papirprodukter, som produceres i EU og som importeres fra lande uden for EU.

Stort set alt træ der importeres, handles, forarbejdes, fremstilles og anvendes i EU-landene skal være lovligt fældet. Det gælder for både råtræ og forarbejdede produkter.

Ganske få træprodukter er undtaget fra reglerne. Nogle træprodukter er undtaget fra reglerne, se Produkter omfattet af EU forordningen.

EU Timber Regulation (EUTR) indeholder forpligtelser for alle aktører, der håndterer træ eller træprodukter på det europæiske marked. Forordningen forbyder salg af ulovligt fældet træ i EU. Det gælder både importeret træ, og træ fældet i EU.

Virksomheder, der bringer træ i omsætning på det europæiske marked, skal etablere en påpasseligheds-ordning (due diligence), der dokumenterer, hvordan de minimere risikoen for handel med ulovligt træ, og som kan spore hvem de har købt træet af, og hvem de sælger træet til, læs også EUTR-krav til virksomhederne.

I Danmark er det Naturstyrelsen der overvåger markedet, og dermed at EU’s tømmerforordning overholdes.

EUTR stiller på nuværende tidspunkt kun krav til at træet er lovligt fældet efter oprindelseslandets lovgivning og ikke til bæredygtighed. Det er i de fleste tilfælde frivilligt. Men krav om dokumenteret bæredygtighed breder sig, se Bæredygtigt træ.

For dokumentation af lovlighed ved hjælp af en træcertificeringsordning som f.eks. FSC og PEFC, se Certificeret træ.

Mere om EUTR findes på EU’s hjemmeside og på eutr.dk.

Produkter omfattet af EU-forordningen


De fleste træbaserede produkter er omfattet af EUTR.

En lang række træ- og papirprodukter som f.eks. råtræ, savet og profileret træ, brænde, flis, møbler, gulve, plader og trærammer er omfattet af forordningen, men der er også undtagelser.

Er du i tvivl om, hvorvidt din virksomheds produkter er omfattet af EU-tømmerloven, kan du søge på jeres produkters toldkoder her (side 33 og 34).

Undtagelser fra forordningen
Undtagelserne er på nuværende tidspunkt  fx: genindvundne produkter, musikinstrumenter, bambus og trykt papir i form af bøger, blade og aviser.

EUTR-krav til virksomhederne

EU’s forordningen stiller krav til alle virksomheder, der sælger, køber og anvender træ.

De krav, som EUTR-ordningen stiller, er forskellige alt efter hvilken rolle virksomheden har i trækæden fra skov til forbruger, og størst til den virksomhed, som bringer varen på markedet i EU.

Krav til producent og importør (operator)
Virksomheder, der som de første i handelskæden bringer træ- og papirprodukter i omsætning på EU-markedet, skal udvise fornøden omhu. Det kaldes også ”due diligence” og betyder i praksis, at virksomhederne skal foretage en risikovurdering og dermed minimere risikoen for at bringe træ eller træbaserede produkter, der kan indeholdende ulovligt fældet træ, i omsætning på EU-markedet.

Due diligence-systemet betyder, at virksomheden skal have et dokumenteret system for indsamling af oplysninger om deres træleverancer, der gør den i stand til at minimere risikoen for, at der omsættes træ og træprodukter, der indeholder ulovligt fældet træ. Det er både en udfordring, når træet kommer fra lande med et svagt dokumentationsniveau eller for sammensatte produkter, hvor træet kommer fra forskellige kilder.
 Se Det væsentlige i due diligence

Forordningens krav til forhandlere (trader)
Når først træ- og papirprodukter er bragt i omsætning og enten sælges og/eller forarbejdes videre, skal sporbarheden bibeholdes hele vejen til slutkunden. Det betyder i praksis, at trælast- og byggemarkeder samt producentvirksomheder, som ikke selv indfører produkterne til EU, alene skal  føre fortegnelser over deres leverandører og kunder, så produkterne fortsat er sporbare.

Forordningens krav til slutkunder
Som udgangspunkt må slutkunden gå ud fra, at træ og træbaserede produkter stammer fra lovlig fældet træ. Slutkunder er typisk professionelle i byggeriet som tømrermestre, entreprenører og den private forbruger.

Bemærk: At professionelle kunder, fx tømrermestre og entreprenører, kan have status som forhandler (trader) afhængig af, hvor i handelskæden de køber og sælge produkter.

Det væsentlige i due diligence

Virksomheder, der som de første i handelskæden bringer træ- og papirprodukter i omsætning på EU-markedet, skal udvise fornøden omhu.

’Fornøden omhu’ kaldes også ”due diligence” og betyder i praksis, at virksomheden skal have et dokumenteret system for indsamling af oplysninger om deres træleverancer, der gør den i stand til at minimere risikoen for, at der omsættes træ og træprodukter, der indeholder ulovligt fældet træ.

De tre hjørnesten i due diligence:

  • Info om træet: Virksomheden skal have adgang til oplysninger, der beskriver træet og træprodukterne, hugstlandet (region og hugstrettigheder), den almindelige betegnelse for træarten (latinsk betegnelse), mængde (volumen, vægt eller stk.), navn og adresse på leverandører samt oplysninger om træets eller træprodukternes overensstemmelse med den gældende lovgivning i oprindelseslandet. Herudover skal virksomheden føre fortegnelse over, hvilke kunder der aftager træet i EU, som led i sporbarheden.’
  • Risikovurdering: Virksomheden bør, ud fra de oplysninger som indsamles om træet, vurdere risikoen for ulovligt træ i forsyningskæden under hensyntagen til kriterierne i tømmerforordningen (EUTR).
  • Risikobegrænsning: Vurderer virksomheden, at der er risiko for ulovligt træ i forsyningskæden, kan risikoen begrænses ved at kræve yderligere oplysninger og efterprøvning hos leverandøren for at skabe større sikkerhed for lovligheden at træet.

Virksomheden kan have sit eget ”due diligence”-system eller samarbejde med et overvågningsorgan, fx et certificeringsfirma godkendt af EU-Kommissionen, som kan tilbyde et ”due diligence”-system.

Importerede produkter med en FLEGT- eller CITES-licens anses for at overholde forordningens krav.

FLEGT

Leveres træ med en FLEGT-licens et det træ man køber lovligt og bæredygtigt.

FLEGT er en licensordningen, der skal sikre, at træ fra tredjelande, der har indgået en frivillig partnerskabsaftale med EU (VPA), kun kommer ind i EU, når det følges med en licens fra eksportlandet. Licensen skal dokumentere, at træet er lovligt fældet.

FLEGT er dermed en bilateral aftale mellem EU og det pågældende land, som sikrer, at alt træ fra landet, som importeres og sælges i EU-lande, er lovligt fældet.

Formålet med FLEGT
Det overordnede formål med ordningen er at bidrage til udvikling af en lovlig og bæredygtig drift af partnerlandenes skove.

Ordningerne skal først virke fra det tidspunkt, hvor partnerlandet selv er klar med passende systemer til sikring og kontrol af træets lovlighed. EU vedtog rammeforordningen for FLEGT  allerede i 2005, og gennemførelsesbestemmelser fulgte i 2008.

Hvem har en FLEGT-licens?
Der er foreløbig indgået partnerskabsaftaler med bl.a. Ghana, Cameroun, Congo, Indonesien, Den Centralafrikanske Republik og Liberia, og der forhandles yderligere med en række lande om fremtidigt partnerskab, heriblandt Gabon, Malaysia og Vietnam.

Endnu er der ingen partnerlande, der er kommet så langt med udvikling af deres certificeringssystemer, at de kan udstede licenser, men et par lande er tæt på at være klar.

Gennemførelsesbestemmelserne trådte i kraft den 1. maj 2012 i Danmark, og der er indgået en samarbejdsaftale med SKAT om varetagelsen af toldkontrollen af FLEGT-licenserne.

En FLEGT-licens er nok
Det unikke ved FLEGT er, at man alene kan klare sig med en FLEGT-licens som dokumentation for, at det træ man køber og anvender er lovligt. Tilsvarende gælder for Cites-licenser.

Læs mere om FLEGT-ordningen her:

FLEGT – bekendtgørelse
FLEGT – importvejledning

CITES

Leveres træ iht. en CITES-aftale et det træ man køber lovligt og bæredygtigt.

CITES er en konvention om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter.

I henhold til CITES-aftalen sker der en overvågning og regulering af den internationale handel med bl.a. truede træarter. Målet er kun at tillade en bæredygtig handel, – dvs. at man fjerner ikke mere fra skovene end de kan bære.

I praksis betyder det, at det kræver særlige tilladelser eller at det i visse tilfælde er helt forbudt at handle med visse træarter.

Den international aftale trådte i kraft 1. juli 1975 og indebærer, som med FLEGT, at man alene kan klare sig med en CITES-licens som dokumentation for, at det træ man køber og anvender er lovligt.

Mere om CITES findes på Naturstyrelses hjemmeside