TRÆprisen

Danish Wood Award er en påskønnelse til arkitekter for god arkitektur

Træprisen er indstiftet af Træinformation som en arkitektur- og hæderspris, der uddeles hver andet år.

Prisen tildeles arkitekter som en anerkendelse, med udgangspunkt i udførte byggerier, af at være i besiddelse af særlige kunstneriske kvalifikationer og teknisk dygtighed. Det er ikke afgørende, hvor meget træ man har brugt, men det trækker heller ikke fra.

Træprisen, der er på 100.000 kr. kan ikke søges. Den uddeles af en bedømmelseskomité, der alene har afgørelsen af, om en arkitekt gennem sine arbejder har gjort sig fortjent til prisen.

Siden 1958 er Træprisen uddelt 32 gange til en række af Danmarks mest fremtrædende og toneangivende arkitekter som Arne Jacobsen, Henning Larsen, Dorte Mandrup og Bjarke Ingels.

Læs mere om Træprisen – Danish Wood Award – og træprismodtagerne på traeprisen.dk