3D SketchUp træ-nørd til 1-årigt barselsvikariat

Er du konstruktør eller lignende, superbruger af SketchUp og har byggeteknisk flair og træinteresse? Så har vi et 1-årigt barselsvikariat til dig med mulighed for samarbejde på længere sigt.

Om jobbet
Du bliver ansvarlig for at lave de tegninger, der indgår i Træinformations publikationer, både nye samt ved opdatering af tidligere udgivelser. Vi afprøver altid vores løsninger i 3D, inden de bliver brugt i vores publikationer. Du vil blive støttet af vores fagredaktør.

Jobbet består af:

  • Udarbejdelse af tegninger i SketchUp til vores publikationer
  • Tæt samarbejde med interne og eksterne teknikere
  • Systematisk arkivering og navngivning af tegninger
  • Grundig kontrol af tegninger efter opsætning hos vores grafiker

Om dig
Du må gerne være nyuddannet, bare du har gå-på-mod og kan din byggeteknik.

Derudover forventer vi at:

  • Du er superbruger af SketchUp
  • Du besidder grundig byggeteknisk viden om opbygning af trækonstruktioner
  • Du er systematisk og sætter en ære i grundighed
  • Du kan arbejde selvstændigt med udvikling af tegninger på basis af skitseforslag
  • Du er god til at samarbejde på tværs af interessenter
  • Du er vant til at samarbejde og tekste tegninger på dansk

Du får en enestående mulighed for at tilegne dig ekspertviden om træbyggeri og træ – fremtidens bæredygtige byggemateriale.

Om Træinformation
Vi er en organisation i positiv vækst med otte engagerede medarbejdere. Vi er sat i verden for at samle, producere og formidle viden om anvendelse af træ i byggeriet. Først og fremmest til vores godt 900 medlemsvirksomheder, byggeriets parter og den byggetekniske undervisning, men også til politiske beslutningstagere, medier og forbrugere.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Træinformations direktør, Mikael Koch, på telefon 40 98 12 22.

Hvis du kan se dig selv i jobbet, så tøv ikke med at sende din ansøgning og CV til os på e-mail traeinfo@traeinfo.dk.

Vi behandler ansøgningerne løbende. Tiltrædelse senest 8. juni 2020.

Vi sørger for grundig oplæring og overlap med den ansvarlige tekniker, som vil sætte dig godt ind i arbejdsgangene.

Arbejdssproget i virksomheden er dansk.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Februar 2020