Handelsbetingelser

Salgs- og leveringsbetingelser

Betingelser for køb, betaling og levering på TRÆshop er udarbejdet i henhold til E-handelsloven, købeloven og forbrugerombudsmandens retningslinjer for e-handel. Der tages forbehold for udsolgte eller udgåede varer og for prisstigninger.

Priser og gebyrer
Priser er i DKK.
Dankortbetaling er gebyrfrit.
Ekspedition er gebyrfrit.

Levering
Varer ekspederes i løbet af to til tre hverdage.
Varer sendes med GLS. Forventet leveringstid er 3-4 dage.
Varer leveres gebyr- og fragtfrit i Danmark til erhvervsadresse eller til GLS pakkeshop. Forsendelse direkte til privatadresse koster 29 kr.

Levering til udlandet
Fragt til udlandet samt Færøerne og Grønland sendes til billigste fragttakst, med mindre andet anføres ved bestilling.

Betaling
Betalingsfrist er normalt 8 dage fra fakturadato.
Onlinebetaling kan ske med Dankort, Visa/Dankort, e-Dankort, Visa-electron eller Mastercard.
Fakturabeløbet hæves først, når varen/ydelsen er afsendt.
Faktura fremsendes pr. e-mail i pdf-format og elektronisk til kunder med et EAN-nummer.

Rabatter
Medlemmer af Træinformation får medlemsrabat og mængderabat. Rabatten er oplyst ved varen eller ydelsen.
Studerende på de byggetekniske uddannelser får 25% rabat på TRÆhåndbøger – vi skal blot bruge dit UNI-brugernavn.
Boghandlere får forhandlerrabat på TRÆhåndbøger. Rabatten oplyses ved henvendelse til Træinformation, tlf. 45 28 03 33 eller traeinfo@traeinfo.dk.

Kontrol af modtagne varer
Varen skal kontrolleres straks efter modtagelse. Er leverancen behæftet med mangler eller fejl, men ubeskadiget, skal du kontakte kundeservice på tlf. 45 28 03 33 for aftale om ombytning eller godtgørelse. Træinformation betaler portoen ved returnering af varer, der er mangelfulde eller fejlleveret.

Transportskadede varer
Ved modtagelse af varer, der er transportskadet, skal du straks rette reklamation direkte til transportørens hjemmeside (GLS). GLS har brug for følgende dokumentation:

Billede af pakkens udvendige flader, af den samlede indvendige beskyttelse samt af det skadede indhold. GLS’ påsatte GLS label skal være synligt på et af billederne af emballagen.

Hvis pakkens emballage ser ud til at være transportskadet ved levering, kan du nægte modtagelse, og GLS vil sende pakken retur til Træinformation, og vi tager os af de praktiske detaljer omkring reklamation og erstatningsforsendelse.

Fortrydelsesret ved varekøb
Ethvert varekøb kan fortrydes ind til 14 dage fra modtagelse af varen.
Hvis du fortryder købet og ønsker at returnere varen, bedes du sende en e-mail til traeinfo@traeinfo.dk inden fortrydelsesfristens udløb og oplyse:

  • Ordre- eller fakturanummer
  • Dato for modtagelse af varen
  • Bankkontonummer

Varen skal returneres indenfor 14 efter afsendelsen af din e-mail. Du betaler selv for returnering af varen og er ansvarlig for eventuel beskadigelse eller  bortkomst af forsendelsen.
Varer, der returneres, skal være ubeskadiget og forsvarligt indpakket. Fugtmålere og gaveartikler skal så vidt muligt returneres i original emballage.
Fakturabeløbet tilbagebetales efter modtagelse af den returnerede vare. Hvis salgsværdien af den returnerede vare er forringet, fratrækkes et tilsvarende beløb i tilbagebetalingen. Er varen værdiløs, tilbagebetales fakturabeløbet ikke.

Returvarer sendes til:
Træinformation
Lyngby Kirkestræde 14
2800 Kongens Lyngby

Fortrydelsesret ved køb af tjenesteydelser
Du har 14 dages fortrydelsesret fra bestillingsdatoen på køb af tjenesteydelser, med mindre du har givet dit samtykke til levering inden fortrydelsesfristens udløb.
Hvis du fortryder købet, bedes du sende en e-mail til traeinfo@traeinfo.dk inden fortrydelsesfristens udløb og oplyse:

  • Ordre- eller fakturanummer
  • Bankkontonummer

Har du givet dit samtykke til levering af digitalt indhold i TRÆcad eller i et af TræDim-programmerne, udløber din fortrydelsesperiode ved modtagelse af enten adgangskode eller programnøgle, der giver adgang til den købte ydelse. Dermed er Træinformations levering afsluttet.
Har du ikke givet samtykke til levering inden fortrydelsesperiodens udløb, er leveringstiden på tjenesteydelser mindst 14 dage.
Fortrydelsesfrist for deltagelse i kurser fremgår af vores Kursusbetingelser.

Personoplysninger
TRÆshop følger den til enhver tid gældende politik for behandling af personoplysninger, som er gældende for Træinformation og som i øvrigt gælder ved brug af Træinformations hjemmesider på Internettet. Vilkårene kan læses under menupunktet “Beskyttelse af identitet“, der findes nederst på alle vores websteder.

Ansvarsfraskrivelse
TRÆshop fraskriver sig ethvert ansvar for eventuelle trykfejl i tekst, priser med mere, fejl i illustrationer/fotos, systemfejl, udsolgte varer, varer i restordre, leveringstider/forsinkelser, ændringer i valutakurser, kunders fejlbestillinger og force majeure.

Vilkår ved anvendelse af beregningsprogrammer
Læs dansk version af Vilkår for anvendelse af beregningsprogrammer
Read English version of Terms of use of calculation programs

 

Dine TRÆhåndbøger har lang levetid

…. hvis du holder dem ajour. Har du en ældre TRÆhåndbog liggende, så vil du altid kunne finde de nyeste tillæg eller rettelsesblade på vores hjemmeside. Dette er en service til alle, der køber bøger hos os – medlemmer som ikke-medlemmer.

Husk at holde dig ajour
Hvad enten du er medlem hos Træinformation eller blot har købt en af vores bøger, så er det vigtigt, at du selv undersøger, om der er sket ændringer til bøgerne. Det gør du nemmest ved at gå ind på vores oversigt over nyeste rettelser og tillæg, hvor du frit kan downloade tillæggene til TRÆhåndbøgerne. Du kan også tilmelde dig vort nyhedsbrev, hvori vi informerer om rettelser og tillæg (tilmelding til nyhedsbrev kan du gøre via boksen nederst på siden).

Hvorfor rettelsesblade?
Viden om byggeri ændrer sig hele tiden. Der kommer løbende input fra bygningsreglement, standarder, forskningsresultater og erfaringsopsamling i byggebranchen. Ændringerne sker stadig hyppigere fx opdateres bygningsreglementet nu hvert halve år.  I Træinformation følger vi nøje denne udvikling, og vi opdaterer løbende vores bøger i henhold til den nyeste viden og lovgivning. Vi bruger derfor en hel del ressourcer på at holde alt ajour.

Digitale TRÆhåndbøger opdateres løbende
Vores medlemmer samt de studerende og undervisere, som har et digitalt abonnement, har adgang til samtlige opdaterede bøger digitalt via vores hjemmeside og kan altså her læse en komplet bog (uden rettelsesblade/tillæg).

Hvorfor bliver opdaterede bøger ikke genoptrykt løbende?
Træinformation er en non-profit medlemsorganisation, og vi kan derfor ikke tillade os at kassere og genoptrykke bøger i takt med de mange opdateringer, der er nødvendige.  Skulle vi det, ville vi blive nødt til at opkræve en helt anden pris for vores bøger. Vi opererer i forvejen med så små oplag som muligt. Udover at der altså er tale om et spørgsmål om økonomi, så ønsker vi også at undgå spild af ressourcer. Køber du en fysisk bog, kan det derfor ske, at du finder et rettelsesblad i din bog og/eller en opfordring til at tjekke vores hjemmeside for de nyeste tillæg og rettelsesblade.

Spørgsmål og yderligere oplysninger
Kontakt kundeservice på e-mail traeinfo@traeinfo.dk eller ring tlf. 45 28 03 33.