Opdater din viden om efterisolering
Hvis du gerne vil hjælpe de ca. 500.000 ejere af enfamiliehuse og sommerhuse med at opfylde de nye krav til varmeisolering, er der hjælp at hente i bogen TRÆ 76 Efterisolering.
I bogen TRÆ 76 Efterisolering kan du læse om, hvordan typiske enfamiliehuse opført i perioden 1950-1980 kan efterisoleres ved brug af isolerede trækonstruktioner. En del løsninger kan også anvendes for bygninger fra andre perioder samt for andre bygningstyper end enfamiliehuse, når blot det sikres, at brandkravene til den pågældende bygningstype er overholdt.
Bogen viser løsninger på efterisolering af ydervægge og tage samt sokler, gulve og kældre. Der lægges vægt på, at detaljerne er byggeteknisk korrekte, samtidig med at de kan afhjælpe kendte byggetekniske problemer med fx fugt. Der lægges særlig vægt på lufttætheden af samlinger mellem komponenterne.
Derudover vil du kunne finde en række efterisoleringsløsninger på de mest gængse konstruktionsprincipper, hvoraf vi gengiver et par eksempler herunder.
Herunder er vist et eksempel på et typisk typehus i sin oprindelige konstruktion (figur til venstre) og forslag til efterisolering (figur til højre):
Eksempel: efterisolering af sokkel
Når soklen efterisoleres som i figur 1 herunder, bliver kuldebroen langs soklen reduceret betydeligt, hvorved risiko for skimmeldannelse i hjørnet mellem gulv og væg minimeres. Hvis ikke soklen efterisoleres, er der fortsat en betydelig kuldebro og dermed risiko for skimmeldannelse, se figur 2.
Hvis sokkelisoleringen udelades, bør der monteres en uorganisk, fugtbestandig plade på undersiden af træskelettet, fastgjort til de to lægter. Pladen fuges mod den oprindelige ydervæg. Efterisoleringen af væggen føres så langt ned som muligt, men der bør også her være 150 mm fra terræn til underkant af facade-beklædningen.
Ovenstående er blot et lille uddrag om, hvad du kan læse i bogen TRÆ 76 efterisolering.