Mere om træplader på traeguiden.dk

I forbindelse med udgivelse af håndbogen TRÆ 60 Træplader lægger vi flere og supplerende oplysninger om træbaserede plader på traeguiden.dk.

Træinformations hjemmeside for teknisk rådgivning – traeguiden.dk – bliver løbende opdateret hver gang, vi udgiver nye håndbøger.

Ved redaktion af vores håndbøger frasorteres en del informationer, fordi de ikke er umiddelbart relevante for byggeriet og de udførende ved projektering og udførelse. Men det er nyttig viden for eksempelvis leverandører, der har behov for at kende f.eks. CE-mærkningsregler til bunds, eller ingeniører der har brug for en detaljeret beregningsviden. Eller det kan være supplerende konstruktionsdetaljer, som der ikke var plads til i håndbogen, men som det kan være nyttigt at kende.

I TRÆ 60 Træplader er der henvist til yderligere oplysninger på traeguiden.dk om bl.a. formaldehyd og supplerende informationer om skivevirkning og beregning af forbindelser omtalt i bogens bilag A og B. Alle informationer findes nu på traeguiden.dk under menuen Materialer.

Læs mere på traeguiden.dk/materialer/traeplader