Ny bygningsarkitekt til Træinformation

For at sætte ekstra fokus på nye tiltag og udgive nye håndbøger, mander Træinformation op med Søren Dehlbæk, som er bygningsarkitekt. Søren starter den 15. februar 2017.

“Vi ønsker at sætte ekstra fokus på at udbyde flere aktiviteter og kurser samt sætte ekstra fart på udgivelsen af nye håndbøger og vejledninger. Derfor glæder det mig, at vi kan opruste vores team med en bygningsarkitekt, og på denne måde give vores medlemmer endnu flere medlemsfordele,” fortæller Mikael Koch, direktør hos Træinformation.

Søren har mange års erfaring fra byggebranchen og har løst mange varierende opgaver, herunder arkitektarbejde, skitsering, projektering, myndighedsbehandling, udbud, tilsyn og styring.

Søren_web

Søren har de seneste 20 år været ansat hos E H Arkitekter.  Et af hans seneste projekter har været i forbindelse med totalentreprisen for Radisson Blu Scandinavia hotel, som inkluderede en tilbygning på 10 etager og udvidelse af restaurant i stueetagen. Derudover har Søren løst mange forskellige opgaver inden for erhverv (laboratorier, hovedsæder, hoteller og naturskoler) og private (villatilbygninger og sommerhuse).

Vi glæder os til at byde Søren velkommen hos Træinformation.