Nyt om vækst, brand og træ

Den nuværende regering følger op på den gamle regerings initiativer i vækstplanen på byggelovgivning og sagsbehandling.

Det mest interessante for Træinformations medlemmer er væsentlige ændringer i holdningen til brandlovgivningen. Fra regeringens side vil man:

  •  Forenkle brandreguleringen, så al brandlovgivning om indretning og drift af bygninger, hvor der skal tages et særligt hensyn til personsikkerheden, samles i byggeloven. Derved reduceres bygherrers og rådgiveres administrative omkostninger.
    Initiativet implementeres gennem en ændring af byggeloven
  •  Tilpasse de danske brandkrav til højlagre til niveauet i vores nabolande ved ændring af bygningsreglementet.
    Initiativet implementeres ved at fjerne Beredskabsstyrelsens bekendtgørelse om tekniske forskrifter for højlagre samt ved at ændre bygningsreglementet.
  • Samle og forenkle brandkrav til lagerbygninger med oplag af emballerede brændbare produkter i byggeloven. Derved sikres et sammenhængende brandsikkerhedsniveau for lagerbygninger i Danmark, og at der kun er én myndighed, der stiller brandkrav til disse bygninger.
  • Afskaffe kommunernes tekniske byggesagsbehandling af kompliceret byggeri. I stedet indføres en certificeringsordning, hvor certificerede virksomheder skal indestå for, at bygningsreglementets regler vedrørende tekniske forhold er overholdt ved det konkrete byggeri.
    Initiativet implementeres gennem en ændring af byggeloven.

Det bliver tilladt at at bruge produkter der har bestået en Europæisk brandprøvning, Eksisterende klassificeringer vil fortsat kunne bruges parallelt, hør mere om det på vores Brandkursus.

Det betyder bandt andet at der fremover bliver tale om en mere ensartet brandsagsbehandling der vil gøre det nemmere at udvikle løsninger der er brugbare i alle kommuner.

Det betyder samlet set at det bliver nemmere at bygge bæredygtigt med træ.

Tilmeld dig eller læs mere om brandkurset her