Test gallery

Se det opdaterede program for kurset 23. august i København og den 24. august i Horsens – få ledige pladser

Få indsigt i byggesystemer i træ og deres anvendelse til etagebyggeri. På kurset ”Etagebyggeri og byggesystemer i træ” får du fx eksempler på udformning af bygningsdetaljer, og vi præsenterer kerneområder ved projektering og udførelse af træbyggeri. Bo Mortensen fra Gade & Mortensen Akustik vil fortælle om akustiske erfaringer og hvilke principper, der giver gode akustiske løsninger. Jacob Ettrup Petersen fra ABC Rådgivende Ingeniører vil fortælle om erfaringer fra aktuelle træbyggerier i Danmark, og Mads Kaltoft fra Schmidt Hammer Lassen Architects vil fortælle om deres projekt Rocket & Tigerli, 100 meter højt træhus i LVL i Schweiz, som bliver verdens højeste boligbyggeri med bærende konstruktioner i træ.

På kurset gennemgår vi også statiske principper og opbygning af træelementer, samt facade-systemer, fugtstrategi, håndtering af fugtbetingede bevægelser og giver som nævnt eksempler på udformning af bygningsdetaljer.

› Se programmet og tilmeld dig kurset

FOTOS
Rocket & Tigerli: Schmidt Hammer Lassen Architects,  Aesthetica.Studio og Ina Invest/Implenia