Træet er ikke til at komme udenom

Om femten år vil vilkårene for byggeriet se meget anderledes ud end de gør i dag. Vi står på tærsklen til store forandringer, og den grønne omstilling er kun så småt begyndt. I et indlæg i Byggeri + Arkitektur hilser vores direktør Mikael Koch de mange nye udviklingsinitiativer i branchen velkommen, og han peger på træet som et svar på både klimaudfordringer og den lurende ressource-mangel.

Regeringen har forpligtet sig til, at Danmarks CO2-udledning skal reduceres med 70 % inden 2030.
Tre store sektorer står hver for ca. 30% af udledningen; transportsektoren, landbruget og byggeriet. Hvor det bliver svært og dyrt at konvertere den tunge trafik og landbruget, så ligger det lige for at halvere udledningen af den CO2, som byggeriet står for.

Gå til artiklen på Byggeri+Arkitektur

Forsigtig start
Med de nye klimakrav for nybyggerier over 1.000 m2, som trådte i kraft ved årsskiftet, er de første skridt taget. Med krav om 12 kg pr m2 er det en ret så forsigtig start, idet nybyggeri allerede nu ligger på gennemsnitlig 9,6 kg pr m2, og herved opnås ikke den store klimagevinst. Klimakravene bør løbende blive strammet, differentieret og udvidet. I den forbindelse har vi via Strateginetværket for bæredygtigt byggeri stillet forslag til, at der skal laves forskellige grænseværdier for forskellige typer byggerier, og antallet af beboere skal medtages i udregningen. Som det er i dag, belønnes man for at bygge stort f.eks. tæller private boliger med mange m2 eller bygninger med parkeringskældre som biarealer.

I strateginetværket arbejder vi ihærdigt på at få fintunet flere af vores instrumenter i branchen. I arbejdet med EPD´er drøftes det f.eks. hvordan vi sikrer, at producenter får lige vilkår, og at alle parametre reelt kan sammenlignes. Kataloget af eksempler og udførelseseksempler på præaccepterede løsninger vil vi gerne have udbygget. Det bør for eksempel være transparent, hvordan en løsning får status af præaccepteret løsning. Der skal være en plan for processen, så producenter kan gå sammen om at lave prøvninger, og løsningerne kan mangfoldiggøres. Vi skal desuden have kigget på LCA værktøjet. Man kan f.eks. undre sig over, hvorfor LCA ikke medregner, hvad der sker, før et byggeri går i gang. Et faktum, der bevirker, at der oftere vælges nedrivning fremfor genanvendelse.

Er bæredygtigt lig dyrt?
I Træinformation hører vi ofte, at bæredygtigt byggeri med træ er for dyrt. Arkitema har i 2022 lavet en rapport, der sammenligner økonomi på store byggerier i Danmark, Norge og Sverige for hhv. jernbeton og træbyggeri. Den viser, at man kan få træbyggerier i alle prisklasser. Og der er rigtig meget dansk almennyttigt byggeri i træ, der er opført på stramme rammebeløb. Der er fordele ved at bygge med træ, som måske ikke er så åbenbare.  Det er eksempelvis muligt at bygge hurtigere og lettere med træ, hvilket betyder kortere byggepladstid, færre lastbiler og mindre trafik. Der er nu opført flere store sydsvenske CLT-elementfabrikker, og der implementeres robotteknologi på danske træelementfabrikker, hvilket kan være med til at bringe prisen på materialer yderligere ned. Der er altså ingen grund til at vente med at bygge i træ. Og den store klimagevinst ligger i at vælge træ i den bærende konstruktion.

Uudnyttede ressourcer
I fremtiden vil vi opleve ressourceknaphed. I 2030 forventes det, at vi løber tør for grus og sand på Sjælland. Det er derfor nødvendigt grundigt at overveje, hvad materialer skal bruges til og hvordan. Hvad kan optimeres i en konstruktion, og hvad er nødvendigt? Samtidig må vi vende blikket mod de fornyelige ressourcer – herunder træ og andre biogene materialer – som kontinuerligt kan fremdyrkes. Træ er det biogene materiale, som er bedst tilgængeligt, og hvor brugen nemt kan skaleres op.

Men er der træ nok til den grønne omstilling? Svaret er ja. På den nordlige halvkugle bliver der plantet flere træer end der fældes, og i Europa høster man kun 70 % af tilvæksten. Hvad de færreste måske ved, så stopper nåletræer, som er det materiale, der bruges til konstruktioner, gradvist med at optage CO2, og stopper helt ved 50-års alderen. Fornuftigt skovbrug med kontinuerlig fældning og plantning vil sikre, at træerne er forholdsvis nye, og optaget er størst. Kun 30 % af det fældede træ bliver i dag anvendt som konstruktionstræ. Der ligger derfor et uudnyttet potentiale i at fælde mere nåleskov og anvende en større del af det fældede træ til byggeriet.

Byg på træets præmisser
Helt overordnet så er spørgsmålet, om viljen er der? Er man for alvor interesseret i at få flere træbyggerier? Træ er et levende materiale, som opfører sig meget anderledes end konventionelle materialer. Vi må lære at bruge træet på træets præmisser for eksempel ved at sikre konstruktiv træbeskyttelse, lave detaljer, der ikke fanger vandet og sikre en fugtstrategi under opførelsen. Der findes heldigvis i dag moderne metoder og nye teknologier, der kan hjælpe med at løse udfordringer med akustik, fugt og brand. I den forbindelse bør BBR udvides og præcisere, at der er forskellige krav til forskellige typer byggerier. Lige nu skæres alle byggerier over én kam. Men der er forskel på konventionelt byggeri og et træbyggeri. Lige som der også er forskel på f.eks. højlagre og enfamilieshuse.

Byggeri, anlæg og drift af bygninger står fortsat for 30 % af Danmarks samlede CO2-udledninger. Det er nu vi skal have sadlet om. Omend der endnu ikke er sat turbo på den grønne omstilling, så glæder det os i Træinformation at se, at der er søsat udviklingsinitiativer hele vejen rundt i branchen.