Webportal vil inspirere danske arkitekter til at vælge træet

Få arkitektonisk inspiration til dit næste byggeri i træ

Er du arkitekt – eller kender du én?  Træinformation lancerer websitet arkitekturitrae.dk. Her kan du få indblik i træets mange arkitektoniske potentialer. På websitet har vi samlet et projektgalleri med afsluttede bygningsværker og oprettet en nyhedssektion med omtaler af igangværende projekter.

Træinformation ønsker med websitet at inspirere og øge interessen for anvendelse af træ i arkitekturen.

”Vi står for alvor over for omstillingen til øget brug af de fornybare ressourcer, og bygherrens valg falder oftere og oftere på det bæredygtige og klimavenlige byggeri i træ. Den udvikling vil vi gerne understøtte med dette website”, siger Træinformations direktør Mikael Koch og fortsætter:

”Arkitekter og andre fra byggeriets parter kan på websitet blive inspireret til nye projekter. Vi viser her løsninger, hvor træet er brugt på innovative og overbevisende måder. Vi håber, at mange vil få glæde af sitet, og derigennem vil kunne følge med i det stadigt stigende antal nytænkende træbyggerier. Vi modtager meget gerne tips om nyere byggerier”.

Besøg arkitekturitrae.dk